Bindevævs massage

Billeder af efekten af behandlingen

Før behandling

Efter behandling med tørre greb

Book tid

Efter behandling med sliding cupping med olie

Hvad er bindevævsmassage

 Bindevævsmassage er massage af bindevævet mellem hud og muskler.Når de fleste mennesker tænker på massage, tænker de oftest på at løsne spændte, stive, ømme muskler – nogle mennesker forbinder det også med at løsne leddene for at forbedre bevægelser.Ved bindevævsmassage laver behandleren korte og lange strøg på klientens hud i bestemte retninger og i en bestemt rækkefølge. Man bruger én finger eller to oven på hinanden. Man kan også løfte huden op og rulle den med fingrene, eller man kan løfte den op med sugekopper (Cupping).Behandleren mener, at disse greb gør bindevævet mellem hud og muskler elastisk og løsner spændinger i det. Ideen er at strække det og skille det ad, hvis det er klistret sammen. Derved skulle hudlag og muskler igen kunne bevæge sig frit og blod og lymfe strømme raskere, så det lettere kan tilføre næring og fjerne affaldsstoffer. Man mener også, at massagen afbalancerer nervesystemet og kan forløse følelsesmæssige spændinger. Formålet kan både være at lindre fysiske gener, der stammer fra spændt bindevæv og spænding i musklerne og at afspænde krop og sind. Det kan også være at pleje huden. Nogle bruger bindevævsmassage til at undersøge og stimulere de indre organerHvad er myofascia?Kombinationen af muskelceller og bindevæv kaldes myofascie.(myo = muskel, fascie= bindevæv).Næste gang du står i køkkenet og tilbereder et stykke kød, så giv dig selv et minut eller to til at undersøge det nærmere.Du vil finde røde muskelceller, men du vil også se det hvide bindevæv, der er rundt om selve musklen (muskelhinden). Ser du nøjere efter, finder du hvide cirkler i hele musklen.De deler musklen op i mindre klumper – og ser du endnu nøjere, vil du se endnu mindre hvide cirkler og hvis du ser tæt nok (med et forstørrelsesglas), vil du se, at der faktisk er en hvid cirkel rundt om hver eneste røde muskelfiber. Hele dette hvide dække er bindevæv.Også senerne, som forbinder selve musklen med knoglerne, består af bindevæv.Bindevævsmassage påvirker myofascia. I en traditionel massageuddannelse lærer folk at tro på, at de arbejder på musklerne. Men når vi berører en ”muskel”, kan vi ikke undgå samtidig at arbejde på bindevævet.Med udgangspunkt i bindevævsmassage, forstår terapeuterne, at de faktisk påvirker både muskelceller og bindevæv. En “muskel” er en bindevævssæk (muskelhinde) med muskelfibrene lejret heri.Tænker man på massage på denne nye måde, åbner det muligheder for at udvikle et helt anderledes sæt af teknikker.Men myofascia er kun én del af bindevævs-systemet. Bindevævet inkluderer de mellemste og dybe lag i huden (læderhud og underhud), ligamenterne og den levende hinde, der dækker knoglerne (periost). Det at tænke på at give massage på disse områder af bindevævet, forøger de områder af kroppen, som vi kan arbejde på. Terapeuten er ikke længere begrænset til at massere musklerne.Det løse bindevæv, der udgør de dybere lag af huden, kan “lime” huden til musklen eller huden til knoglernes overflade nedenunder. Ideelt skulle muskler og skelet bevæge sig frit inde under huden. For eksempel kan du tage fat i pelsen på en kat og løfte den nogle centimeter ud fra kroppen. Vi kan ikke gøre det samme på et menneske. Hvis du selv prøver at løfte huden på din underarm, vil du hurtigt opdage, at der er nogle områder, hvor det nemt lykkes, og andre steder, hvor huden sidder fast.Hvor der er spænding mellem huden og musklerne eller knoglerne under huden, er der manglende bevægelsesfrihed mellem huden og disse underliggende dele af kroppen. Forestil dig, at du har en skjorte på og klistrer nogle store arealer ned til din hud med almindelig lim. Det vil gøre det svært for dig og muligvis smertefuldt, hvis du prøver at bøje og dreje overkroppen.Så i stedet for at kroppen er i stand til at spænde og slappe af frit under huden, må den tage huden med sig, hvilket får den til at arbejde imod ekstra modstand. Det er ligesom at køre bil med håndbremsen trukket.Der er også løst bindevæv mellem selve musklerne. To muskler, som ligger lige op ad hinanden, burde være separate enheder, der kan trække i hver deres retning. Men hvis bindevævet mellem dem, “limer” 2 muskler sammen, opstår der ofte smerter, når den ene muskel er nødt til at trække den anden med.Det samme er tilfældet med knoglerne – muskler hæfter til knogler, men der er også steder, hvor muskel og hud burde kunne glide frit på overfladen på en del af knoglen. Og igen kan musklen blive “limet” – i dette tilfælde til en knogle.Når vi siger, at en muskel er “limet” til en anden muskel, huden eller til en knogle, lyder det meget billedsprogsagtigt, men der eksisterer også grundige videnskabelige, dvs. biokemiske og biofysiske, forklaringer.Bindevævsmassage tillader terapeuten at frigøre denne “lim” og giver de forskellige dele lov til at bevæge sig mere frit i forhold til hinanden.Bindevævsmassage er massage af bindevævet mellem hud og muskler.

Når de fleste mennesker tænker på massage, tænker de oftest på at løsne spændte, stive, ømme muskler – nogle mennesker forbinder det også med at løsne leddene for at forbedre bevægelser.
Ved bindevævsmassage laver behandleren korte og lange strøg på klientens hud i bestemte retninger og i en bestemt rækkefølge. Man bruger én finger eller to oven på hinanden. Man kan også løfte huden op og rulle den med fingrene, eller man kan løfte den op med sugekopper (Cupping).

Behandleren mener, at disse greb gør bindevævet mellem hud og muskler elastisk og løsner spændinger i det. Ideen er at strække det og skille det ad, hvis det er klistret sammen. Derved skulle hudlag og muskler igen kunne bevæge sig frit og blod og lymfe strømme raskere, så det lettere kan tilføre næring og fjerne affaldsstoffer. Man mener også, at massagen afbalancerer nervesystemet og kan forløse følelsesmæssige spændinger. Formålet kan både være at lindre fysiske gener, der stammer fra spændt bindevæv og spænding i musklerne og at afspænde krop og sind. Det kan også være at pleje huden. Nogle bruger bindevævsmassage til at undersøge og stimulere de indre organer

Hvad er myofascia?

Kombinationen af muskelceller og bindevæv kaldes myofascie.
(myo = muskel, fascie= bindevæv).
Næste gang du står i køkkenet og tilbereder et stykke kød, så giv dig selv et minut eller to til at undersøge det nærmere.

Du vil finde røde muskelceller, men du vil også se det hvide bindevæv, der er rundt om selve musklen (muskelhinden). Ser du nøjere efter, finder du hvide cirkler i hele musklen.

De deler musklen op i mindre klumper – og ser du endnu nøjere, vil du se endnu mindre hvide cirkler og hvis du ser tæt nok (med et forstørrelsesglas), vil du se, at der faktisk er en hvid cirkel rundt om hver eneste røde muskelfiber. Hele dette hvide dække er bindevæv.

Også senerne, som forbinder selve musklen med knoglerne, består af bindevæv.

Bindevævsmassage påvirker myofascia. I en traditionel massageuddannelse lærer folk at tro på, at de arbejder på musklerne. Men når vi berører en ”muskel”, kan vi ikke undgå samtidig at arbejde på bindevævet.

Med udgangspunkt i bindevævsmassage, forstår terapeuterne, at de faktisk påvirker både muskelceller og bindevæv. En “muskel” er en bindevævssæk (muskelhinde) med muskelfibrene lejret heri.

Tænker man på massage på denne nye måde, åbner det muligheder for at udvikle et helt anderledes sæt af teknikker.
Men myofascia er kun én del af bindevævs-systemet. Bindevævet inkluderer de mellemste og dybe lag i huden (læderhud og underhud), ligamenterne og den levende hinde, der dækker knoglerne (periost). Det at tænke på at give massage på disse områder af bindevævet, forøger de områder af kroppen, som vi kan arbejde på. Terapeuten er ikke længere begrænset til at massere musklerne.
Det løse bindevæv, der udgør de dybere lag af huden, kan “lime” huden til musklen eller huden til knoglernes overflade nedenunder. Ideelt skulle muskler og skelet bevæge sig frit inde under huden. For eksempel kan du tage fat i pelsen på en kat og løfte den nogle centimeter ud fra kroppen. Vi kan ikke gøre det samme på et menneske. Hvis du selv prøver at løfte huden på din underarm, vil du hurtigt opdage, at der er nogle områder, hvor det nemt lykkes, og andre steder, hvor huden sidder fast.
Hvor der er spænding mellem huden og musklerne eller knoglerne under huden, er der manglende bevægelsesfrihed mellem huden og disse underliggende dele af kroppen. Forestil dig, at du har en skjorte på og klistrer nogle store arealer ned til din hud med almindelig lim. Det vil gøre det svært for dig og muligvis smertefuldt, hvis du prøver at bøje og dreje overkroppen.

Så i stedet for at kroppen er i stand til at spænde og slappe af frit under huden, må den tage huden med sig, hvilket får den til at arbejde imod ekstra modstand. Det er ligesom at køre bil med håndbremsen trukket.
Der er også løst bindevæv mellem selve musklerne. To muskler, som ligger lige op ad hinanden, burde være separate enheder, der kan trække i hver deres retning. Men hvis bindevævet mellem dem, “limer” 2 muskler sammen, opstår der ofte smerter, når den ene muskel er nødt til at trække den anden med.
Det samme er tilfældet med knoglerne – muskler hæfter til knogler, men der er også steder, hvor muskel og hud burde kunne glide frit på overfladen på en del af knoglen. Og igen kan musklen blive “limet” – i dette tilfælde til en knogle.

Når vi siger, at en muskel er “limet” til en anden muskel, huden eller til en knogle, lyder det meget billedsprogsagtigt, men der eksisterer også grundige videnskabelige, dvs. biokemiske og biofysiske, forklaringer.

Bindevævsmassage tillader terapeuten at frigøre denne “lim” og giver de forskellige dele lov til at bevæge sig mere frit i forhold til hinanden.